Traditionel Kinesisk Akupunktur/Medicin (TKM)
(På engelsk: TCM: Traditional Chinese Medicine) |
|
Når man som akupunktør behandler patienter, har man forskellige teknikker til sin rådighed. De gamle klassiske måder er Akupunktur, Akupressur, Øreakupunktur, Cupping, Seven Star Needling og Moxibustion, i daglig tale kaldet moxa.
For bedre at kunne bedømme en ubalances karakter anvender rigtig mange akupunktører Puls- og Tungediagnose som et arbejdsredskab til at finde ud af, hvor det er mest hensigtsmæssigt at sætte ind.
En helt speciel disciplin indenfor traditionel kinesisk medicin, er anvendelsen af urter og bestemte svampe i behandlingen. Dette forudsætter at akupunktøren har en dybere indsigt i de klassiske principper i den kinesiske medicin.
I nyere tid er andre behandlingsmuligheder dukket op. De har vist deres berettigelse efter mange års undersøgelser og afprøvninger. Disse metoder kan for eksempel være Auriculoterapi, Eciwo, NADA, YNSA (også skalpakupunktur kaldet), Gua Sha, magneter eller Laser, El-akupunktur (også TNS kaldet), 3A terapi (også EWAB og CITE kaldet) og TDP-lampe.
Hver metode er forskellig; derfor gennemgås nogle af dem her.
|
|
|
Akupunktur er to ord sat sammen fra latin. Acus der betyde nål, og punktura der betyder at punktere eller stikke.
Det, der sker ved behandlingen, er, at en steril éngangsnål bliver isat i et bestemt punkt på kroppen. Derved frigøres en i kroppen iboende energi, hvorved kroppen selv bliver i stand til at igansætte en heling af den/de ubalancer, der har forårsaget klientens tilstedeværende symptomer.
Ved Wrist and Angle anvendes nåle, som bliver siddende efter selve klinik behandlingen. Og ved Auriculoterapi (fransk øreakupunktur) benyttes ofte ASP-nåle, som også bliver siddende efter selve klinik behandlingen. |
 |
|
Akupressur betyder at trykke på et punkt med et tilpas tryk for at opnå den samme effekt som beskrevet under akupunktur.
Denne metode anvendes mest på meget sensitive personer, det kunne være babyer, børn, ældre, svage mennesker, for at bedømme, hvorledes de reagerer, inden der isættes nåle. |
|
Øreakupunktur er en metode, hvor der sættes små, tynde, sterile éngangsnåle i ørerne, hvorved der i princippet sker det samme som ved kropsakupunktur. Ved Auriculoterapi benyttes endvidere ASP-nåle, som bliver siddende efter selve klinik behandlingen, hvorfor disse nåle også i daglig tale kaldes "perma-nåle".
Ofte kan det være et rigtig godt tiltag at kombinere disse to former, altså den klassiske kropsakupunktur og øreakupunktur, men det beror naturligvis på den individuelle situation, og hvordan akupunktøren har bedømt patientens tilstand.
|
 |
|
Cupping betyder oversat kopning. Ved denne behandling
påsættes små kopper af kohorn, porcelæn, glas eller træ over et bestemt område, hvor de flyttes rundt for at opnå en bestemt effekt. Eller de sættes hen over en nål for at give en anden virkning på det udvalgte punkt eller punkter.
Der opstår et vakuum inde i "koppen", eftersom man ved hjælp af en spritflamme tømmer "koppen" for ilt og meget hurtigt placerer den over området.
Denne effekt kan medføre øget blodgennemstrømning, hvorved blokeringer kan løses op, således at energien frit kan strømme og ophelingen styrkes. |
|
|
Seven Star Needling er en lille hammer med et hoved, hvor der sidder syv små nåle, der er nogle få millimeter lange. Man "hamrer" så med hammeren over et bestemt område for at skabe en øget blodgennemstrømning, hvorved kroppen bliver stærkt aktiveret i ophelingen af den ubalance, der gør sig gældende i det "hamrede" område. (Metoden kaldes også "Mikroblødning" og anvendes meget i Østen).
Det er selvfølgelig éngangshammerhoveder, der anvendes.
|
|
|
Moxibustion (herefter kaldet moxa) er en metode, hvor en sammenpresset rulle af kinesisk gråbynke, formet som en cigar antændes, og når der er en tilpas glød, holdes moxarullen hen over et punkt eller bevæges på en bestemt måde over et område.
Moxa kan også gives direkte på nålene. Løs moxa presses fast om nålen hvorefter det antændes. Den langsomt glødende moxa varmer nålen direkte i akupunkturpunktet. Patienten mærker en intens, men behagelig varme, der ikke brænder.
Denne metode anvendes ofte i de situationer, hvor det som et led i behandlingen er nødvendigt at fjerne kulde, stagnationer eller smerter, enten overfladisk eller i dybden, for at opnå det ønskede resultat. |
 |
|
Pulsdiagnose er et hjælperedskab til at bedømme patientens ubalance, således at der kan stilles en diagnose og den rigtige behandling kan vælges.
På hvert håndled findes tre områder, der indeholder henholdsvis en overfladisk og en dybereliggende puls. Den trænede akupunktør kan afgøre, om ubalancen befinder sig i den øverste, midterste eller nederste del af kroppen.
Kvaliteten af pulsen kan også afsløre, om det er en akut tilstand eller af mere kronisk karakter, samt hvilke organsystem(er), der er involveret.
|
|
|
Tungediagnose er også et hjælperedskab, ofte kaldet kroppens "sladderhank", da de ubalancer, patienten kommer med, vil aftegne sig i de respektive områder på tungen.
Akupunktøren ser efter, farve, belægning, mærker, tungens form og fugtighed. Tungens udseende kan sammen med pulsdiagnosen og patientens egne udtalelser hjælpe akupunktøren til at stille den rigtige diagnose.
Det er ikke en nem teknik at lære, for det kræver mange års træning at tolke de tegn og signaler, som puls og tunge giver. Efterhånden beherskes dette felt dog af mange akupunktører. |
|
Urter benyttes af mange akupunktører i dag som et supplement til behandlingen, hvilket også gør sig gældende for svampenes vedkommende.
Generelt kan siges, at det kræver en ret stor viden om den klassiske medicins principper, idet hver enkelt urt eller svamp har nogle egenskaber, der virker forskelligt alt afhængig af hvilken ubalance, der er tale om.
Eksempelvis kan forskellige typer af urter fjerne fugt, kulde, hede, indre vind og tørhed, mens andre typer kan opløse energistagnationer, øge blodgennemstrømningen i et bestemt område og andre igen lindre smerter.
For svampenes vedkommende er det noget lignende der gør sig gældende. Dog findes der i dag kombinationer af urter og svampe, der gør det nemmere at arbejde med disse produkter. De er afstemt på en speciel måde, der gør, at når de indgives sammen med varmt vand eller the, hjælper de kroppen til selv at starte helingen på en blidere måde, end hvis de var givet enkeltvis.
Mange akupunktører anvender også kostvejledning som en vigtig del i behandlingen af patienternes ubalancer. Det hjælper ikke at spise fødevarer, der giver megen fugt i kroppen, hvis der er store væskeophobninger i bindevævet. Derfor rådgives der ofte om, hvordan den rette kost til den rette situation bør være.
Det betyder også, at der nu er mulighed for; kostvejledning både efter kinesisk, medicinske principper, men også efter hvilken blodtype den enkelte har.
Det har vist sig efter mere end fyrre års forskning, at blodtypen kan give et fingerpeg om, hvordan den helt rigtige kostsammensætning, kan medvirke til det alle gerne vil have, nemlig, sundhed og velvære.
Det skal dog stærkt understreges, at det er nødvendigt at konsultere en professionel behandler, inden man kaster sig ud i at eksperimentere med sin kost, uden at vide hvilke fødevarer der er styrkende, hvilke fødevarer der er neutrale og hvilke fødevarer der er ugunstige, set ud fra den enkeltes situation.
De mere moderne behandlingsformer, der efterhånden anvendes i mange klinikker landet over i dag, har vist sig at være et godt supplement til den klassiske akupunktur, men mange af dem kan også anvendes selvstændigt. |
| |
|
|
|