|
Eksamen - Hvornår? Skriftlig eksamen foregår 2 gange årligt, - sidste lørdag i maj og sidste lørdag i oktober. Falder denne dag på en helligdag, så rykkes eksamen en uge tilbage.
Således er eksamensdatoerne for de kommende år fastsat til:
2010: 29/5 og 30/10 kl. 9.30 - 14.00 2011: 28/5 og 29/10 kl. 9.30 - 14.00 2012: 19/5 og 27/10 kl. 9.30 - 14.00 2013: 25/5 og 26/10 kl. 9.30 - 14.00 2014: 24/5 og 25/10 kl. 9.30 - 14.00 2015: 30/5 og 31/10 kl. 9.30 - 14.00
Eksamen foregår samtidig, men lokalt på de skoler, hvor eksamen finder sted.
Tilmelding af elever til skriftlig eksamen: • Skolerne tilmelder eleverne til en af de 2 årligt fastlagte eksamensdatoer. Dette skal ske senest 4 uger forud for eksamensdatoen. • Skolerne indsender ved tilmeldingen navn og adresseliste på de tilmeldte elever, samt oplysning om eksamens stedet/adressen. • Tilmeldingen bekræftes umiddelbart herefter af PA’s uddannelses udvalg.
Hent liste for eksamenstilmelding...................KLIK HER
Spørgsmålsbanken: • Spørgsmål udvælges fra skoleudvalgets spørgsmålsbank af PA's uddannelsesudvalg. • Spørgsmålsbanken udarbejdes af de godkendte skoler og er under løbende evaluering/revidering. • Spørgsmålsbanken er altid tilgængelig for eleverne og en revideret udgave vil kunne hentes på PA's hjemmeside.
Eksamensforløb: • Spørgsmålene og eksamensliste med elev navn og tilhørende elevnummer/identifikation medbringes af repræsentant fra PA, der samtidig er observatør ved eksamen. • Eleverne skal møde 10 min. før eksaminations start for udlevering af eksamens nummer/identifikation og information om eksaminationens afvikling. • Eksaminationens varighed er 4 1/2 time og begynder samtidig på alle de tilmeldte skoler. • Ved eksaminationens afslutning indsamles elevernes materiale, der sikres at være påført de tildelte elevnumre/identifikationer og lægges i PA samlemappe. • Samlemapper og elevliste afleveres/sendes straks til uddannelsesudvalget, der fordeler opgaverne til de udvalgte censorer. • Elevlisten forbliver hos uddannelsesudvalget og opgavernes elev- og skolemæssige tilhørsforhold er for censor ukendt. • Efter rettelse af opgaverne sendes resultatet ifølge elevlisten til skolelederen. Rettelsen skal foreligge senest 2 uger efter den afsluttede eksamination. • Bedømmelsen vil være ”bestået” eller ”ikke bestået”. Ved ”ikke bestået” skriver censor en begrundelse. • Der skal være 2 censorer på. PA-repræsentant indsamler og kopierer opgaverne i 3 eksemplarer og sender til de to pågældende censorer. De 2 censorer skal konferere indbyrdes, hvis der er tvivlsspørgsmål, således at der gives karakter (bestået/ikke bestået), som begge censorer skal være enige om. • Hvis der indløber anke til uddannelsesudvalget på et eksamensresultat kan uddannelsesudvalget, - hvis anken vurderes rimelig, - vælge, at lade opgaven blive vurderet af 3. censor. Resultatet af denne vurdering vil være gældende. Såfremt anken herefter fastholdes, kan sagen indbringes for PA's Etiske Råd. • Elever med specielle handicap (ordblind, svagtseende eller lignende) kan bevilliges særbehandling ved eksamen. Særbehandlingen skal sikre at elevens handicap ikke hindrer eleven i at vise viden og evner indenfor akupunktur faget. Der kan fx. være tale om hjælp til oplæsning af spørgsmål, hjælp til nedskrivning af besvarelse efter diktat fra eleven. Elven må naturligvis ikke få hjælp til besvarelse af opgaven. Det forudsættes naturligvis at denne særbehandling kan afvikles uden at genere den øvrige eksamination.
Censorer: • Censorer udvælges af PA. Skoleleder har mulighed for at fravælge max. 25% af de til en hver tid figurerende censorer på censorlisten. Hvis dette ønskes meddeles dette allerede ved eksamens tilmeldingen. • Skolerne kan en gang årligt – på skolemødet ultimo februar - foreslå evt. nye censorer til censorlisten. • Censorerne godkendes i henhold til krav fastsat af skoleudvalget.
Elev information: • Tilstede: Eksaminator / eksamensvagt, repræsentant fra PA- uddannelsesudvalg – efter ønske, samt de elever, der skal eksamineres. • Form: Åbne spørgsmål, multiple Choice samt case stories. • Varighed 4 1/2 time. • Eleven skal skrive læseligt, notere tildelte nummer identifikation, sidetal og spørgsmålsnummer på alt afleveret materiale. Der må ikke stå elev navn eller skole relation på materialet. • Eleven skal medbringe skrivegrej - opgaven skal skrives på papir udleveret af PA. • Bøger og noter må ikke anvendes. • Eleven må rekvirere hjælp til forståelse af spørgsmål hos eksamensvagten. Det være sig forståelse af krav til svar eller andre ord for den anvendte terminologi. Hjælpen må selvfølgelig ikke bestå i besvarelse af selve spørgsmålet. I et sådant tilfælde læser eksamensvagten elevens spørgsmål og det givne svar herpå højt. • Der kræves 66 % af alle mulige point for at bestå. Dette tal fremkommer som gennemsnit af de point, som de 2 censorer har givet. • Bedømmelsen vil være ”bestået” eller ”ikke bestået”: Skolen kan vælge at give en udtalelse / evaluering. Ved ”ikke bestået” har eleven krav på en skriftlig begrundelse (skal indgå ved en anke). |