Der stilles følgende krav til et medlem af Praktiserende Akupunktører: 

Efteruddannelse:

- Medlemmerne skal opfylde kravet om 48 timers akupunkturrelevant efteruddannelse for hver 3 år. 3-års perioden begynder førstkommende 1. januar efter optagelsen.
Som efteruddannelse tæller:
- Akupunktur (alt hørende til fagområdet)
- Anatomi - fysiologi - sygdomslære - medicinlære
- Psykologi - kommunikation.
Op til 20 timer af disse  48 timer kan optjenes ved at tage studerende fra PA-godkendte skoler i "kigge-praktik", idet 2 timers "kigge-praktik" svarer til 1 efteruddannelsestime (særlig blanket benyttes hertil - kan hentes på medlemssiden på aku-net).
- Medlemmerne skal opfylde kravet om at vedligeholde deres Førstehjælp hvert 3. år efter gældende regler (se under "Optagelse"). (Undtaget herfra er for eksempel læger, sygeplejersker og jordemødre, der arbejder på hospital og får deres førstehjælp vedligeholdt her).

Tavshedspligt:

- Medlemmerne har tavshedspligt med hensyn til oplysninger om private forhold og andre fortrolige oplysninger, som medlemmerne gennem sin faglige virksomhed får om deres brugere.

- Et medlem kan over for foreningens bestyrelse fraskrive sig retten til at udøve virksomhed som akupunktør for en tid eller indtil videre. Ønsker et medlem at benytte sig af denne ret, rettes henvendelse til sekretæren. D-medlemmer kan deltage ved foreningens møder. Ved generalforsamling, ordinær eller ekstraordinær, har D-medlemmet ingen stemmeret. Der ydes ikke retshjælp til D-medlemmer. D-medlemmer må ikke benytte foreningens logo eller reklamere med medlemskab af foreningen PRAKTISERENDE AKUPUNKTØRER i nogen form hvad nævnes kan.

Krav og påbud:

- Medlemmerne forventes at overholde disciplinære krav og påbud, fremsat af foreningens bestyrelse eller Etisk Råd i sager af principiel/kollegial betydning.

- Endvidere skal medlemmerne overholde/efterleve Praktiserende Akupunktørers vedtægter og etiske retningslinier samt regler for god klinisk praksis.

Flytning:

- Ændring af adresse, tlf. nr., e-mail adresse mv. skal meddeles foreningen. Det kan ske på to måder : Medlemmet  meddeler dette ved selv at foretage rettelsen på profilsiden på aku-net, eller kontakter foreningens sekretær :
Ann Jette Riis, Firkløvervej 88, 8464 Galten, tlf. 86 94 64 11,        
e-mail : riis@aku-net.dk .

Kompetence:

- Kommer det til foreningens kendskab, at et medlem foretager sig noget til skade for foreningen, er bestyrelsen forpligtiget til at påtale dette skriftligt over for medlemmet.

- Intet medlem af foreningen må på egen hånd forhandle om sager af foreningens interesse uden først at have forelagt sagen for bestyrelsen.

 Til top Til forsiden 
 
All contents © copyright 2004 aku-net.dk, Inc. All rights reserved