|
Akupunktur grunduddannelsens klinisk praksis består – med virkning fra 1/1 2009 - af 125 timer fordelt således: (Fordelingen er vejledende og kan ændres af den enkelte skole efter behov, blot skal det samlede krav være opfyldt)
1. semester: (30 timer) (20 timer i skoleregi / 10 timer på egen hånd) 30 timer: ”Kigge-praktik” (den studerende er observatør) i skole-klinik eller fremmed klinik (min. 10 timer i fremmed klinik)
2. semester: (25 timer) (I skoleregi og / eller fremmed klinik) 25 timer: Klinisk praksis (minimum 10 behandlinger), hvor den studerende behandler under direkte supervision. (Den studerende fører journal over behandlingerne og supervisor attesterer)
3. semester: (25 timer) (I skoleregi og / eller fremmed klinik) 25 timer: Klinisk praksis (minimum 15 behandlinger fordelt på minimum 5 patienter), hvor den studerende behandler under indirekte supervision. (Minimum 15 behandlinger fordelt på minimum 5 patienter) (Den studerende fører journal over behandlingerne og supervisor attesterer)
4. semester: (30 timer) (På egen hånd / Dog er evaluering i B i skoleregi) A. 15 timer: Den studerende giver egen patient 6 behandlinger og beskriver forløbet indeholdende diagnose, behandling og effekt af behandlingen. (Evaluering finder sted i grupper af medstuderende) B. 15 timer: Klinisk praksis, hvor den studerende har givet 6 behandlinger uden supervision og beskriver forløbet indeholdende diagnose, behandling og effekt af behandlingen. (Evaluering finder sted sammen med lærer – eventuelt i grupper af medstuderende eller i klassen)
Undervejs i uddannelsen: (15 timer) (På egen hånd) 15 timer: Den studerende modtager 10 behandlinger hos akupunktør, og beskriver hvad han/hun fik ud af det (hvad blev jeg behandlet for?– hvad har det betydet for mig? – hvad har jeg lært?)
De 125 timers klinisk praksis skal kunne dokumenteres inden den studerende kan gå op til afsluttende eksamen.
Ændringen træder i kraft for studerende, der påbegynder uddannelsen efter den 1/1 2009, og gælder som optagelseskrav i Praktiserende Akupunktører med virkning fra den 1/1 2011. |