|
For at opretholde retten til at bruge den beskyttede titel RAB skal alternative behandlere ajourføre og vedligeholde deres uddannelse gennem efteruddannelse og kurser.
I RAB - loven står der bl. a.: I Lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere, som trådte i kraft den 1. juni 2004 er der i § 2 ”om godkendelse af registreringsberettigede foreninger” stk. 7 anført: "Foreningen skal ...... stille basale uddannelseskrav til de medlemmer af foreningen, som foreningen giver tilladelse til at anvende titlen registreret alternativ behandler (RAB), jf. § 3, stk. 1." (citat slut) Det gør Praktiserende Akupunktører! Alle medlemmer skal inden for hver 3 årig periode have deltaget i min. 48 timers efteruddannelse, godkendt af Praktiserende Akupunktører.
I Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere er der i § 5, der omfatter regler for god klinisk praksis i stk. 4 anført, at RAB-behandlere ”løbende skal vedligeholde og opdatere deres faglige viden”. (citat slut) Her lever Praktiserende Akupunktører fuldt ud op til sit ansvar som registreringsansvarlig brancheforening, idet foreningen administrerer og sikrer at alle medlemmer opfylder foreningens krav om efteruddannelse.
På Praktiserende Akupunktørers hjemmeside kan du læse om de kursus aktiviteter, der tilbydes. Behandlere m.fl., der ikke måtte være medlem af foreningen, men kursus søgende, har også adgang til denne side.
Nogle af kurserne er markeret med rød stjerne, hvilket angiver at kurset er godkendt som efteruddannelse.
For at få adgang til siden med kursus aktivitet kan du klikke her |