Logo Søg Luk menu
 

MEDLEMSKAB

Information vedr. medlemskab, priser og optagelseskrav i foreningen Praktiserende Akupunktører (PA).





FORDELE VED MEDLEMSKAB AF PA:

  • Egen profilside på www.aku-net.dk, hvor du kan skrive om dig og din klinik samt link til din egen hjemmeside.
  • Markedsføring af din klinik på PA’s hjemmeside med geografisk søgefunktion.
  • Professionel markedsføring via Google Adwords, superviseret af mediebureauet Carat.
  • Erhvervsansvarsforsikring inkl. behandlingsskader ved akupunkturbehandling og alle øvrige behandlingsmetoder (forudsat, man har den fornødne uddannelse jf. Etiske retningslinjer § 48). Denne forsikring er obligatorisk og indeholdt i kontingentet. Forsikring mod Netbanktyveri. (Det er nemlig kun Netbanktyveri på private konti, der dækkes af bankerne). Du har desuden mulighed for at tegne klinikforsikring på attraktive vilkår, ligesom der er en bred vifte af andre forsikringsmuligheder som tilvalgsmuligheder.
  • Kollektiv aftale med KODA/Gramex (indeholdt i kontingentet).
  • Markedsføring af akupunktur som behandlingsmetode generelt i form af pressemeddelelser, artikler m.m., teksterne er superviseret af mediebureauet Carat.
  • Mulighed for yderligere individuel markedsføring af din klinik i dit lokalområde, gennem professionelt pressebureau.
  • PAs nyhedsmails om aktuelle emner inden for faget, lovgivning mm. som er relevant for dig som medlem.
  • Kursusoversigt med tilbud om efter- og videreuddannelse i ind- og udland.
  • Foreningens Temadage udbydes til kostpris for PA’s medlemmer.
  • Akupunktur udført af PAs medlemmer anerkendes af de fleste forsikringsselskaber i deres sundhedsforsikringer. Vilkårene kan variere.
  • Sygeforsikringen ”danmark” yder tilskud til akupunktur udført af PA’s medlemmer.
  • Ret til at benytte den beskyttede titel: ”Registreret Alternativ Behandler (RAB)” eller Registreret Akupunktør (RAB), idet PA er godkendt af Sundhedsstyrelsen som registreringsansvarlig brancheforening. Er du autoriseret sundhedsperson, vil du få titlen Sundhedsautoriseret behandler (SA).
  • Gennem PA, medlemskab af RAB-forum, og herigennem samarbejde med andre registreringsansvarlige behandlerforeninger, som søger indflydelse på den fremtidige politik.
  • Gennem RAB-forum, repræsenteret i Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling (SRAB).
  • Gennem PA, medlemskab af ETCMA, den europæiske paraplyorganisation for akupunktur foreninger, som foreløbig repræsenterer foreninger fra 17 europæiske lande.
  • Mulighed for at lære kolleger fra nær og fjern at kende og netværk af kolleger over hele landet, som du kan henvise til.
  • Medlemskab af en demokratisk opbygget forening og dermed medbestemmelse og indflydelse på de forskellige områder, som PA arbejder med – eksempelvis uddannelse, etiske regler, viden indsamling/forskning og internationalt samarbejde.
  • Særlig rabat ved deltagelse i den Skandinaviske TCM Kongres i Slettestrand, hvor PA er hovedsponsor.
  • Bistand i sager rejst af myndighederne, jf. vedtægternes § 2, stk. 3.
  • Tilbud om frivillig Gruppelivsforsikring, indeholdende gruppeliv, kritisk sygdom (tegnet hos Forenede Gruppeliv) samt sundhedssikring (tegnet hos Mølholm Helbredssikring).


Kontakt os: 70 25 25 09 eller info@aku-net.dk
OKWebsitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer