Logo Søg Luk menu
 

Er der bivirkninger ved akupunktur?

Yderst sjældent opleves bivirkninger ved akupunktur. Behandlingen betragtes som en sikker teknik med en minimal risiko for bivirkninger.

 

Akupunktur sker ved hjælp af engangsnåle, hvilket formindsker risikoen for bivirkninger hos patienten.

 

Hos langt de fleste patienter vil virkningen af nålene ske hurtigt efter behandlingen, afhængig af lidelsen. For størstedelen af akupunkturpatienter betyder det smertelindring samt øget velvære og overskud efter blot få behandlinger, sommetider allerede efter de første behandlinger med akupunktur.


Mindre reaktioner

Nogle patienter oplever dog mindre reaktioner efter at have modtaget akupunkturbehandling. Disse vil dog inden for ret kort tid forsvinde igen. Der er intet farligt ved at få reaktioner efter en behandling, da det blot betyder, at kroppen begynder at reagere på behandlingen ved at rense ud.

 

Akupunktur kan give følgende reaktioner under selve behandlingen:

  • Varme- eller kuldefølelse
  • Tunghedsfølelse
  • Ømhed, snurren dér, hvor nålene sættes i.
  • Rumlen i maven, uro i tarme. 

Nogle af de reaktioner, du kan risikere at opleve efter en akupunkturbehandling, er:

  • Træthed og udmattelse
  • Svimmelhed
  • Svedture
  • Hovedpine
  • Stærk lugtende urin og afføring
  • Utilpashed, også kaldet ’nålesyge’ (mindre end 1 % af alle patienter). Tilstanden minder om køre- eller søsyge.
  • Mindre røde eller blå mærker efter nålene

      

Spørg endelig din behandler, hvis du oplever stort ubehag efter en behandling. Vi reagerer alle forskelligt.


Ting, du skal være opmærksom på efter behandling

Efter hver behandling med akupunktur er det vigtigt at drikke rigeligt med vand. Nålene er med til at frigive mange affaldsstoffer. For at udrense kroppen for disse har du brug for at få skyllet systemet godt igennem med rigeligt vand.

 

Akupunkturbehandlingen kan sagtens gennemføres sideløbende med et eventuelt behandlingsforløb ordineret af din læge. 

Kontakt os: 70 25 25 09 eller info@aku-net.dk
OKWebsitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer