Logo Søg Luk menu
 

RAB/SA

Alle vore medlemmer er omfattet af en erhvervsansvarsforsikring, som dækker akupunktørens erstatningsansvar ved person- og/eller tingskade under udøvelse af erhvervet.


Som akupunktør kan man blive Registreret Alternativ Behandler (RAB), hvis man er medlem af en forening, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen som registreringsansvarlig.


Samtidig skal man opfylde en række krav til grunduddannelse, fortløbende efteruddannelse, regler for god klinisk praksis m.v.


Alle Praktiserende Akupunktørers medlemmer opfylder disse krav og har indtil 1. april 2015 kunnet benytte den beskyttede titel "Registreret Alternativ Behandler” (RAB).


Sundhedsstyrelsen har truffet beslutning om, at akupunktører, der tillige er autoriserede sundhedspersoner (sygeplejersker, fysioterapeuter, kiropraktorer og jordemødre) - ikke samtidigt kan være RAB-registrerede.


De autoriserede sundhedspersoner, der fortsat opfylder RAB-kravene vil bruge betegnelsen SA (sundhedsautoriseret). Denne betegnelse garanterer over for borgerne, at den autoriserede sundhedsperson:

  • Fortsat er medlem af en brancheforening godkendt af Sundhedsstyrelsen.
  • Fortsat opfylder uddannelseskravene i relation til sin alternative behandleruddannelse.
  • Fortsat opfylder kravene om løbende efteruddannelse indenfor sin alternative behandleruddannelse.
  • Og således fortsat fuldgyldige alternative behandlere.

Sygeforsikringen ”danmark” og forsikringsselskabernes sundhedsordninger giver tilskud til behandling udført af såvel RAB-registrerede som SA-registrerede akupunktører.

Kontakt os: 70 25 25 09 eller info@aku-net.dk
OKWebsitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer