Logo Søg Luk menu
 

Frossen Skulder

En frossen skulder er en smertefuld tilstand, som hæmmer patientenss bevægelighed. Der er stor forskel på, om du har en frossen skulder, eller om dine skuldersmerter er forårsaget af andre årsager. Akupunktur har en positiv indvirkning på tilstanden.


*Kilde: Webmd - www.webmd.com


Hvad er en frossen skulder?

En frossen skulder er en tilstand, hvor ledkapslen i skulderen er betændt og stiv. Lidelsen forårsager en nedsat bevægelighed, heraf navnet ’frossen skulder’. Den nedsatte evne til at bevæge skulderen skyldes, at ledkapslen bliver stram og skrumper, imens der dannes sammenvoksninger i leddet.

 

Tilstanden ses ofte i tre faser, og varigheden på en frossen skulder kan være helt op til 1-2 år. Ubehandlet kan lidelsen tage op til flere år, før den går i sig selv.

 

Fase 1: Den første fase er det såkaldte ’frysestadie’, hvor du vil opleve de første smerter. Smerterne vil variere fra person til person, men kan være meget kraftige og give udstrålinger i armen. Dine smerter vil tiltage, og du vil få sværere og sværere ved at bevæge skulderen.

 

Fase 2: Kaldes for den ’frosne fase’. Her begynder smerterne lige så langsomt at aftage. Du vil dog fortsat opleve nedsat bevægelighed, da skulderled og -væv er vokset sammen.

 

Fase 3:

Den såkaldte ’optøningsfase’. Skulderens bevægelighed begynder så småt at vende tilbage. Det er ofte den fase, som tager længst tid. Nogle kan dog få vedvarende problemer med at bevæge skulderleddet. 


*Kilde: Patient.Info - www.patient.info

           Webmd - www.webmd.com


Hvorfor får man en frossen skulder?

Tilstanden er heldigvis ikke så hyppig, og man skønner, at den kun rammer 2-5 % af befolkningen. Den helt præcise årsag til, at nogle mennesker får en frossen skulder, kendes ikke. Sommetider kan en frossen skulder forklares ud fra en anden skade som fx et brud på skulderen, men mange gange opstår tilstanden spontant.

 

Det er oftere kvinder end mænd, der lider af tilstanden. Ligeledes opleves en frossen skulder oftest hos personer i 40-60 års alderen samt hos personer med diabetes.


*Kilde: Medicalnewstoday - www.medicalnewstoday.com


Symptomer 

Symptomerne på en frossen skulder er tiltagende smerter og gradvis nedsat bevægelighed. Mange oplever at blive hindret i at udføre selv små ting i hverdagen. Fx kan det være en udfordring at komme i tøjet, at rede håret og sågar blot at gå på toilettet. Skuldersmerterne bliver ofte værre om natten, og smerterne tiltager ofte, når det er koldt.


*Kilde: NHS - www.nhs.com


Akupunktur mod frossen skulder

Akupunktur har i flere tilfælde vist sig at være effektiv mod tilstanden. En akupunkturbehandling går ind og løsner nogle af blokeringer i skulderleddet. Nålene vil desuden hjælpe med at løsne op for nogle af de muskelspændinger, som patienten ofte oplever i forbindelse med lidelsen.

Akupunkturen har den store fordel, at patienten med det samme vil kunne mærke en smertelindring. Herudover oplever nogle patienter at få mere bevægelighed i skulderen efter akupunkturbehandlingen. Uanset i hvilken af tilstandens faser du befinder dig, kan akupunktur hjælpe dig.


*Kilde: Acutakehealth - www.acutakehealth.com

 

Find din nærmeste akupunktør for at høre mere om et behandlingsforløb, som passer til dig. 


Kontakt os: 70 25 25 09 eller info@aku-net.dk
OKWebsitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer