Logo Søg Luk menu
 

Akupunktur i graviditeten

For nogle er den søde ventetid knap så sød, hvis den er præget af eksempelvis svær kvalme, bækkensmerter og hævelser flere steder på kroppen. Akupunktur kan være en effektiv behandlingsform til at afhjælpe og mindske generne.

 

Der sker en masse hormonelle ændringer i kroppen under en graviditet. Nogle er meget generet af disse forandringer, imens andre kan gå igennem en graviditet uden de store gener.


Hvad kan akupunktur hjælpe mod?

Akupunktur kan hjælpe mod en lang række graviditetsgener. Nogle af de gener, akupunktur kan lindre eller afhjælpe, er:

  • Søvnbesvær
  • Forstoppelse
  • Åreknuder
  • Hævelser i kroppen.
  • Kramper i lægge.
  • Graviditetskvalme og/eller opkastning.
  • Bækkensmerter, fx smerter ved lænd, kønsbenet eller i forbindelse med bækkenløsning.
  • Smerter i lænden, der evt. stråler ud i balden og ned i benet (ofte iskiassmerter).
  • Modning til fødsel.
  • I forbindelse med fertilitetsbehandling


Det er forskelligt, hvor mange behandlinger patienten har brug for. Det afhænger af omfanget af generne, men langt de fleste vil opleve en forbedring efter 1-2 gange, og mange oplever fuld effekt af akupunkturen allerede efter 3-4 behandlinger.

 

Skal du behandles for svær kvalme, kan det være nødvendigt med flere behandlinger fordelt på ugebasis. Læs mere om akupunktur mod kvalme

 

Vil du gerne vide mere omkring akupunktur mod graviditetsgener, kan du med fordel kontakte en behandler, som kan give mere information.


*Kilde: UC San Diego Center for Integrative Medicine- www.webmd.com



Hvordan foregår behandlingen?

Akupunkturbehandling foregår ved hjælp af tynde, sterile engangsnåle, som stikkes i bestemte punkter på kroppen og i nogle tilfælde også øret.

 

For langt de fleste er behandlingen smertefri, og det er sjældent, at der opleves bivirkninger efter akupunktur. 

Kontakt os: 70 25 25 09 eller info@aku-net.dk
OKWebsitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer