Logo Søg Luk menu
 

Akupunktur mod hælsporer

Hælspore er en smertefuld lidelse, som opleves ved en overbelastning af fodens trædepude under hælbenet. Lider du af hælspore, er det vigtigt at få behandlet tilstanden, da det ellers kan tage op til et par år, før tilstanden vil forsvinde. Akupunktur kan hjælpe med at lindre og behandle smerterne.


*Kilde: Sundhed.dk - www.sundhed.dk


Hvad er en hælspore?

Betegnelsen hælspore stammer helt tilbage fra den tid, hvor man opfandt røntgen. Dengang opdagede man ved hjælp af røntgenfotografi et lille, forkalket område af en stor sene ved hælbenet i foden. Navnet, hælspore, blev givet, idet lidelsen mindede om en spore på en ridestøvle. Dette navn er dog misvisende, da det ikke er selve det forkalkede område, som giver smerterne.

Selve tilstanden, hælspore, er i stedet en overbelastning af fodens trædepude under hælbenet, og er derfor nærmere en betændelsestilstand.

 

Hvad får man en hælspore af?

Hælspore kommer af længere tids overbelastning ved fx gang og løb eller nyt fodtøj. Da det er en skade forårsaget af overbelastning, ses tilstanden ofte hos:

  • overbelastning ved aktivitet uden korrekt stødabsorberende fodtøj
  • weekendatleter
  • folk over 40 år da den stødabsorberende pude under hælen skrumper med alderen 
  • personer med platfod eller hulfod.


*Kilde: Webmd - www.webmd.com


Hvordan mærkes en hælspore?

En hælspore vil give smerter under hælen, når du træder ned på foden. Til at starte med vil de fleste kun mærke smerten, når foden belastes, dvs. når du går, løber eller på anden vis belaster foden. Med tiden vil smerterne også forekomme under hvile.

Nogle vil opleve så store smerter, at det vil være uudholdeligt at støtte på hælen. Nogle vil opleve, at smerterne kan lindres ved at gå på tæerne.


*Kilde: Aofas - www.aofas.org


Hvad kan jeg selv gøre?

I mange tilfælde kan akupunktur og forskellige former for fodøvelser være med til at afhjælpe hælspore. Nogle døjer med så stærke smerter fra deres hælspore, at almindelig gang kan være helt uudholdelig. Her vil akupunktur kunne hjælpe med at lindre smerterne. Fodtøj med støddæmpning, når du dyrker motion, giver en mindre belastning. Du kan desuden aflaste din fod med et skoindlæg. 

For at dæmpe inflammationen i foden kan det være en fordel at nedkøle området med is.

Kontakt din akupunktør for at høre mere om behandlingen.




Kontakt os: 70 25 25 09 eller info@aku-net.dk
OKWebsitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer